Hvilke mejeriprodukter kan fryses ned? I mange tilfælde kan mejeriprodukter, der nærmer sig sidste anvendelsesdato, fryses ned og anvendes senere. Læs vores fryseguide, og undgå madspild HUSK: • Frys, før bedst før-datoen er overskredet • Frysetiden er højst tre måneder • Optø altid produkterne langsomt i køleskabet • Husk altid at følge dine lokale guidelines for fødevarehåndtering CREMEFRAICHE Cremefraiche kan fryses ned som den er eller bruges som base i frosne desserter såsom mousse eller parfait. Cremefraiche mister sin oprindelige struktur og cremede konsistens ved optøning. Efter frysning vil den se grynet ud og anbefales at bruges til supper , saucer , bagning og gryderetter . MÆLK Kan fryses, men vær opmærksom på, at mælk, der har været frosset, ikke smager som frisk mælk og derfor er bedst egnet til madlavning i f.eks. supper , saucer og puréer , der røres glatte. FLØDE Frisk fløde og madlavningsfløde kan fryses ned som den er. Frisk fløde kan også bruges som base i frosne desserter som mousse eller parfait. Efter frysning mister fløden sin evne til at kunne piskes til skum, derfor anbefales det at bruges til supper , saucer og gryderetter , der omrøres inden servering. HÅRD OST Hårde oste med højt fedtindhold, som f.eks. Danbo kan fryses ned enten i stykker, skiver eller revet. Anvend beholdere med tætsluttende låg eller fryseposer. Tø osten op i køleskabet og brug den så hurtigt, som muligt. Når ost fryses vil den ændre struktur. Anvend den derfor i madlavningen i f.eks. gratin, lasagne, oste sovs mm. Selv skimmelost, såsom Danablu, kan fryses. SMØR Smør kan fint fryses ned og bruges efter sidste anvendelsesdato. FRISKOST Friskost bliver grynet, hvis den fryses som den er. Den kan dog fint bruges i ostekager, mousser og andre desserter, som derefter kan fryses ned. YOGHURT Yoghurt kan ikke fryses som den er, da den bliver grynet og vandig efter optøning. Yoghurt kan dog bruges som base i frosne desserter som mousse eller parfait. DISSE PRODUKTER ER MINDRE GODE AT FRYSE NED Hytteost, kvark, salatost, skyr Kan fryses som den er. Er ikke så god at fryse ned. Kan bruges som ingrediens i retter, der kan fryses ned Få flere gode tips til at mindske madspild Find din konsulent
Download PDF file