ARLA FOODS KLIMATJEK-RAPPORT 2022 I dybden med Big 5 KLIMATILTAG 1 Fodereffektivitet – mere mælk pr. foderenhed Hvordan måler vi det? Kg tørstof i alt i foder pr. kg fedt- og proteinkorrigeret mælk (FPCM) produceret på besætningsniveau Hvilke resultater opnår Arlas andelshavere i øjeblikket? En Arla-gård bruger i gennemsnit ca. 1 kg tørstof til at producere 1 kg FPCM. Det er inklusive foder til udskiftningskvier. Der findes ikke én klar strategi til optimering af fodereffektiviteten. Det kræver i stedet en kombination af mindre tiltag, der varierer fra gård til gård. Det handler hele tiden om ikke at overfodre, men samtidig sikre at køerne får den mængde næringsstof, der giver den højeste ydelse. Derfor er "fodringsstrategi og fodereffektivitet" ikke overraskende det mest populære emne i forbindelse med klimatjekkets rådgivningsbesøg på gårdene. En stor del af køernes foder er grovfoder, og hvis køerne skal være i stand til effektivt at omdanne foderet til mælk, skal de være sunde, have det godt og have tid til at tygge drøv! Eksempel: Foder til udskiftningskvier En vigtig opgave for enhver mælkeproducent er at opdrætte næste generation af malkekøer. Hver kalv skal passes omhyggeligt og gives den bedste ernæring, så den kan vokse og opnå en passende størrelse og vægt, inden den tillægges besætningen og begynder at producere mælk. Hvis man antager, at foderforbruget er det samme, øges emissionerne med omtrent 150 kg CO 2 for hver måned, en kvies kælvning forsinkes, på grund af det ekstra foder og den deraf følgende reduktion i fodereffektiviteten. Det er derfor et emne, som Klimatjek-rådgiverne ofte drøfter med landmændene. Hvilke tiltag kan Arla-andelshavere indføre for at forbedre fodereffek - tiviteten? ✓ Fodersammensætning – overvåge foderkvaliteten og fodre køerne i grupper alt efter deres næringsbehov (for eksempel laktationsstadie) ✓ Sundhed – sikre, at køerne er sunde og har optimal vomfunktion til at producere mælk ✓ Minimere fodertab i alle faser – fra høst til opbevaring og fodring ✓ Kvier, der lægges til besætningen – at have nok ungdyr til at udvikle besætningen, men ikke flere dyr end nødvendigt
Download PDF file